Category Archives: Nyheder

Nyheder fra Medicinsk Dialog

Patientsikkerhed og brugerinddragelse

Patienter og pårørendes rolle i sundhedssektoren er for tiden til stor debat. Man taler om at inddrage patenter mere i deres egen behandling. Og om, at patientsikkerheden kan øges, ved at sundheds-personale deler viden med patienterne.

Den farmaceutiske grunduddannelse har i mere end 20 år haft brugerinddragelse på skemaet – men alligevel er det sygeplejersker og læger, der præger billedet til konferencer og møder om emnet.

Bladet Pharma har nu – med to artikler i foråret 2013 – sat fokus på emnet. Den ene er netop udkommet i nr. 5 (maj 2013) med titlen Patientsikkerhedskonferencen 2013: Placér plejer på linned-depotet“.

Tidligere på året udkom artiklen “Intet om os – uden os” (Pharma nr. 1, 2013), der handler om brugerinddragelse.

Medicinsk Dialog fortsætter med at følge, og skrive om, debatten om brugerinddragelse i sundhedssektoren. Ikke mindst på det medicinske område. Giv din kollega et praj, og få hende/ham med på min mail-liste, så de kan følge med fremover. Man tilmelder sig listen fra forsiden.

Med venlig hilsen
Marianne Møller
Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation
marianne@medicinsk-dialog.dk

Marianne Møller

 

 

 

Medicinsk Dialog i Ugeskrift for Læger

En ny artikel om den svære kunst at kommunikere har set dagens lys i Ugeskrift for Læger. Artiklen “Kommunikation med patienter om analog substitution af medicin er kompleks“, af farmaceut Marianne Møller og overlæge Steffen Thirstrup, udkommer under Ugeskriftets “Først på nettet” idag mandag d. 17.12.2012 (senere i den trykte version af bladet).

Resultaterne stammer fra interview med patienter, der har dårlige erfaringer med substitution af deres mavesyrenedsættende medicin. Konklusionen er, at der er behov for målrettet patient-information og -dialog om analog substitution af medicin – samt for mere viden om, hvordan man bedst kommunikerer til medicinbrugere om rationelle medicinskift.

Se artiklen hos Ugeskrift for Læger e-pub 17.12.2012 (Møller M. & Thirstrup. S.).

God læselyst – og husk at tilmelde dig kommende nyheder på blog’en her til højre.

Marianne Møller
Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation
marianne@medicinsk-dialog.dk

Marianne Møller

 

 

 

 

 

 

Medicinsk Dialog lancerer sin hjemmeside

Endelig oprandt dagen, hvor jeg kan præsentere “Medicinsk Dialog” på en ny hjemmeside.
Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet – med både små og større formidlings og kommunikations-opgaver om medicin og sundhed.

Nu håber jeg, at du vil læse om mine produkter, anbefale mig i dit netværk, og også følge virksomheden og de kommende nyheder ved at tilmelde dig på blog’en her til højre. Der bliver ikke tale om daglige spam-mails, men kun en kort besked, når jeg lægger nye artikler, referencer eller lign. på siden (NB der skal komme en bekræftelsesmail ved tilmelding).

God fornøjelse!

Mange hilsner
Marianne Møller
Farmaceut
Master i Professionel Kommunikation

Marianne Møller